NYT NYT NYT: VI INDFØRER NU KONCEPTET "TRÆNING PÅ EN KVADRATMETER"

Nu er vi så småt faldet på plads i vore nye lokaler og har vænnet os til en sal mindre, hvilket var et billigt bytte for de fantastiske faciliteter og tider, vi har fået i Katrinedalshallen :)

Da vi er en familieorienteret klub har det dog været en torn i øjet ikke at kunne tilbyde familietræning i lige så høj grad som tidligere - vi er i trænergruppen derfor enige om, at vi forsøger at gå tilbage til, at børn og voksne begyndere træner sammen om mandagen fra 17.30 - 18.30 og børn og voksne øvede træner sammen om mandagen fra 18.30 - 20.00 ligesom før i tiden.

Det betyder lidt mindre plads at træne på pr elev, til gengæld løser det en masse logistik og gør, at vi atter er i tråd med vores værdimæssige fundament.

Vi har mere plads til at give den max gas i træningerne resten af ugen, som vi bibeholder som de er indtil videre :)

Vi håber, at I vil tage godt imod dette tiltag :)